Thomas Kähler indstillet til ny bestyrelsesformand for ROCKWOOL International A/S
Selskabsmeddelelse
for ROCKWOOL International A/S
Meddelelse nr. 12 – 2019
til Nasdaq Copenhagen21. november 2019Thomas Kähler indstillet til ny bestyrelsesformand for ROCKWOOL International A/SROCKWOOL International A/S’ bestyrelse har i dag besluttet at udpege Thomas Kähler som ny bestyrelsesformand efter generalforsamlingen i april 2020; under forudsætning af genvalg på generalforsamlingen.Thomas Kähler vil i den forbindelse fratræde sin stilling som Senior Vice President, Systems Division.På generalforsamlingen genopstiller Henrik Brandt ikke.Thomas Kähler har været bestyrelsesmedlem i ROCKWOOL International siden 2008. Sideløbende har han forvaltet flere ledelsesposter i Koncernen; siden 2015 som divisionsdirektør for Koncernens Systems Division og en del af Koncernledelsen. Thomas Kähler har tidligere i sin karriere tilegnet sig erfaring med ledelse, salg og forretningsudvikling i internationale virksomheder uden for ROCKWOOL koncernen.“Jeg er utroligt glad for, at en enig bestyrelse i dag har bakket op om mit formandskandidatur. Nu forestår der en proces, som skal føre til valg og konstituering af bestyrelsen på generalforsamlingen til april næste år”, siger Thomas Kähler .”Jeg har haft og har et virkelig godt samarbejde med Jens Birgersson og den øvrige Koncernledelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at dette gode samarbejde vil fortsætte,” siger Thomas Kähler og fortsætter. ”Jeg vil gerne på egne vegne og på vegne af familien Kähler takke Henrik Brandt for hans store indsats i selskabet. Jeg har stor respekt for Henriks professionalisme og faglighed, og der er ingen tvivl om, at Henrik har været en stor inspirationskilde for mig,” siger Thomas Kähler.Henrik Brandt glæder sig over, at Thomas Kähler nu er klar til at tage over.
”Jeg har hele tiden været klar over, at det var Thomas Kählers ambition at overtage formandsposten på et tidspunkt. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse for mig, at det tidspunkt nu er kommet. Thomas har mange gode forudsætninger for at blive en succesrig formand. Han har siddet i bestyrelsen gennem de seneste 11 år, og har i en periode, før han trådte ind i Koncernledelsen, været næstformand. Jeg er overbevist om, at Thomas vil værne om de værdier, som familien Kähler altid har været garanter for i ROCKWOOL, og som fortsat er et betydeligt fundament for den succesrige udvikling, Koncernen har haft gennem mange år,” siger Henrik Brandt.Yderligere information:Henrik Brandt
Bestyrelsesformand
ROCKWOOL International A/S
+46 55 80 08Vedhæftet filSE-2019-12_DA