Tildeling af warrants til direktion i FirstFarms A/S
Bestyrelsen i FirstFarms A/S har i dag på baggrund af bemyndigelse i selskabets vedtægter § 5.2.A og § 5.2.B besluttet at udstede 40.000 stk. warrants, der hver giver ret til at tegne én aktie á nominelt 10 kr. i selskabet. De udstedte warrants giver således ret til samlet at tegne indtil nominelt 400.000 kr. aktier i selskabet. Bestyrelsen har samtidig truffet beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse.
De udstedte warrants er tildelt vederlagsfrit til selskabets direktør.Udnyttelseskursen for de tildelte warrants er kr. 51,85 pr. aktie á nominelt kr. 10 med et tillæg på 2 % p.a. regnet fra dags dato og til der gives meddelelse om udnyttelse.De tildelte warrants kan udnyttes i en periode på 4 uger regnet fra selskabets offentliggørelse af delårsrapporten for perioden 1. januar 2024 – 31. marts 2024.Såfremt direktøren fratræder som bad leaver, bortfalder uudnyttede warrants uden videre, uden at direktøren har krav på vederlag og/eller kompensation. Såfremt direktøren fratræder som good leaver, bevarer direktøren retten til de tildelte warrants.De udstedte warrants anslås at have en samlet markedsværdi på 266.400 kr., svarende til ca. 66.600 kr. pr. år i perioden frem til evt. udnyttelse. Markedsværdien er beregnet ud fra Black-Scholes-modellen med en volatilitet på 20 %, en risikofri rente på 0 % p.a. og en aktiekurs på 52.Bestyrelsens beslutning er optaget i pkt. 5.2.A (b) og 5.2.B (b) i selskabets vedtægter med bilag 5.2.A (b) og bilag 5.2.B (b), der indeholder vilkårene for de tildelte warrants.Med venlig hilsen
FirstFarms A/S
For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt bestyrelsesformand Henrik Hougaard på telefon +45 75 86 87 87.Om FirstFarms:FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab, der opkøber og driver landbrug i Østeuropa. Vi udvikler de enkelte landbrug til moderne virksomheder, der leverer mælk, kød og korn af bedste kvalitet til forbrugernes middagsborde. FirstFarms bidrager til, og bifalder, udviklingen mod et mere bæredygtigt landbrug.Vedhæftet fil(3) Tildeling af warrants (DK)