Skip to main content

Ørsted og ATP går sammen om at byde på energiøen i Nordsøen

Ørsted og ATP er gået sammen i et partnerskab med henblik på at indgive et bud i den kommende auktion om den danske energiø i Nordsøen. Det nye partnerskab samler kompetencerne fra verdens førende udvikler af havvind og Danmarks største institutionelle investor.

Ved at gå sammen om at byde på energiøen i Nordsøen ønsker Ørsted og ATP at yde et væsentligt bidrag til Danmarks ambitiøse grønne omstilling, udbygning af energi-infrastruktur og forme den fremtidige udbygning af havvind i stor skala. Partnerskabet bygger videre på de to virksomheders stærke industrielle og finansielle kompetencer med det formål at udvikle Danmarks betydelige vedvarende energiressourcer i Nordsøen. Disse ressourcer kan i de kommende årtier drive den grønne omstilling af hele Europa.

Etableringen af energiøen i Nordsøen vil være en hjørnesten i udnyttelsen af de danske havvindressourcer, hvilket vil kunne bidrage markant til Danmarks og Europas grønne omstilling og skabe tusindvis af jobs i Danmark.

Som et af verdens største grønne energiselskaber har Ørsted bygget mere end 25 havvindmølleparker samt 17 offshore transmissionsanlæg over hele verden, og som verdens førende udvikler af havvind har Ørsted industriens stærkeste kompetencer inden for etablering af storskala-energiprojekter til havs. Ørsted har desuden opbygget en førende portefølje af Power-to-X-projekter omkring Nordsøen, der alle efter planen kan kobles til havvind i stor skala. Ørsted og ATP vil sammen udforske, hvordan Power-to-X bedst kan indtænkes i energiøen og den fremtidige energiinfrastruktur i Nordsøen.

ATP har over 5,3 mio. medlemmer med en samlet formue på 960 mia. kr. Kombineret med ATP’s lange erfaring som finansiel partner og en mission om at sikre alle danskeres pensionsformuer i generationer kan partnerskabet levere en innovativ og teknologisk førende løsning med et stærkt samfundsfokus til gavn for alle danskere. 

Mads Nipper, administrerende direktør i Ørsted, siger:

“Energiøen i Nordsøen bliver en helt central del af den fortsatte udbygning af Danmarks havvindressourcer i Nordsøen. Gennem de seneste 30 år har Ørsted ført an i udviklingen af havvind, hvilket har gjort teknologien til en hjørnesten i en økonomisk bæredygtig, grøn omstilling, både i Danmark og globalt. Ved at gå sammen med ATP om at byde på den danske energiø i Nordsøen kombinerer vi Ørsteds verdensførende ekspertise inden for havvind med ATP’s unikke erfaring som en af Europas største institutionelle investorer. Vi ser frem til sammen med ATP at yde vores bidrag til at realisere dette epokegørende infrastrukturprojekt med de bedste teknologiske løsninger og med de laveste omkostninger og risici til gavn for det danske samfund.”

Bo Foged, administrerende direktør i ATP, siger:

“Energiøen i Nordsøen er en rigtig interessant investeringsmulighed for ATP, fordi den både kan sikre gode stabile pensioner, udvikle danske styrkepositioner og samtidig blive en afgørende løftestang for den grønne omstilling i Danmark. Investeringen er naturligvis ikke uden risiko, som medlemmerne skal kompenseres for, men Ørsted og ATP er stærkt partnerskab, som har de helt rette komplementære kompetencer til at løse en sådan opgave. Og så glæder jeg mig også over, at vi med samarbejdet kan sikre, at afkastet fra projektet gennem ATP kommer alle danskere til gode”. 

Partnerskabet vil i processen med energiøen tage udgangspunkt i Ørsteds lange historik med at udvikle store, innovative og teknologisk banebrydende energiprojekter i tæt samarbejde med højtspecialiserede leverandører på havvindmarkedet. Ørsted sætter de højeste standarder inden for finansiel og miljømæssig bæredygtighed og har som det førende selskab inden for havvind betydelig erfaring med at arbejde tæt sammen med regeringer og underleverandører på nogle af verdens største projekter inden for vedvarende energi. Ørsted har også en tæt dialog med systemansvarlige selskaber på tværs af markeder, så deres transmissionsløsninger passer optimalt sammen med Ørsteds grønne energiprojekter – senest også inden for HVDC-teknologi, som efter planen skal bruges på udviklingsprojektet Hornsea 3 i den britiske del af Nordsøen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Ørsted Media Relations:
Michael Korsgaard
99 55 94 25
mikon@orsted.dk

ATP Media Relations:
Stephan Ghisler-Solvang
61 22 93 92
stg@atp.dk

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.179 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Om ATP
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Med en pensionsformue på 960 mia. kr. er ATP samtidig et af Europas største pensionsselskaber. Pensions & Investments er ansvarlige for ATP’s pensionsprodukt, ATP Livslang Pension. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med over 5 mio. medlemmer. Målet er at levere gode, stabile pensioner i form af en livsvarig garanti, som vi tilstræber at realværdisikre. Det sker gennem investeringer i blandt andet obligationer, aktier, ejendomme og infrastruktur. ATP Livslang Pension sikrer, at næsten alle borgere i Danmark får et tillæg til folkepensionen den dag, de går på pension – og resten af livet.

Vedhæftet fil

  • FINAL_DA_NSEI_announcement

Disclaimer & Cookie Notice

Welcome to GOLDEA services for Professionals

Before you continue, please confirm the following:

Professional advisers only

I am a professional adviser and would like to visit the GOLDEA CAPITAL for Professionals website.

Important Notice for Investors:

The services and products offered by Goldalea Capital Ltd. are intended exclusively for professional market participants as defined by applicable laws and regulations. This typically includes institutional investors, qualified investors, and high-net-worth individuals who have sufficient knowledge, experience, resources, and independence to assess the risks of trading on their own.

No Investment Advice:

The information, analyses, and market data provided are for general information purposes only and do not constitute individual investment advice. They should not be construed as a basis for investment decisions and do not take into account the specific investment objectives, financial situation, or individual needs of any recipient.

High Risks:

Trading in financial instruments is associated with significant risks and may result in the complete loss of the invested capital. Goldalea Capital Ltd. accepts no liability for losses incurred as a result of the use of the information provided or the execution of transactions.

Sole Responsibility:

The decision to invest or not to invest is solely the responsibility of the investor. Investors should obtain comprehensive information about the risks involved before making any investment decision and, if necessary, seek independent advice.

No Guarantees:

Goldalea Capital Ltd. makes no warranties or representations as to the accuracy, completeness, or timeliness of the information provided. Markets are subject to constant change, and past performance is not a reliable indicator of future results.

Regional Restrictions:

The services offered by Goldalea Capital Ltd. may not be available to all persons or in all countries. It is the responsibility of the investor to ensure that they are authorized to use the services offered.

Please note: This disclaimer is for general information purposes only and does not replace individual legal or tax advice.