Skip to main content

Ørsted leverer over den udmeldte guidance og forventer et EBITDA på 18 mia. kr. for 2020 – For 2021 forventes et EBITDA på 15-16 mia. kr. eksklusive nye partnerskabsaftaler.

EBITDA for 2020Den højere indtjening er primært af midlertidig karakter, men i årets sidste måneder har vi også set en stærk operationel performance i hele koncernen. Vi opnåede en højere end forventet indtjening fra vores driftsaktiver og trading vedrørende afdækning af vores eleksponeringer, og vi oplevede ligeledes midlertidige positive effekter i vores gasporteføljeforretning som følge af højere gaspriser ved årets udgang. Desuden blev de faste omkostninger lavere end forventet i hele koncernen, og projektudviklingsomkostningerne i USA blev ligeledes lavere end forventet, primært på grund af timing.Finansielle forventninger til 2021Koncern EBITDA guidanceI 2021 forventes driftsresultatet (EBITDA) eksklusive nye partnerskabsaftaler at udgøre 15-16 mia. kr.Vores forventninger til EBITDA omfatter i lighed med tidligere år ikke indtjening fra nye partnerskabsaftaler, da det er vanskeligt at forudsige det nøjagtige tidspunkt for eventuelle delvise frasalg og fordelingen af indtjeningen mellem årene, hvis partnerskabet omfatter en entrepriseaftale.
Af nye partnerskabsaftaler i 2021, forventer vi at kunne afslutte det delvise frasalg på 50 % af havvindmølleparken Greater Changhua 1 i 2021 efter at have indgået aftale i december 2020. Vi planlægger også at frasælge en andel på 50 % af Borssele 1 & 2 omkring sommer. Endelig vil vi undersøge mulighederne for at gennemføre et delvist frasalg af vores solenergiportefølje efter idriftsættelsen af solenergiprojektet Muscle Shoals i tredje kvartal. Selv om gevinsterne fra disse delvise frasalg ikke er indregnet i vores guidance, er der taget højde for den afledte reduktion i indtjeningen fra de enkelte sites.
Vi havde ingen indtjening fra nye partnerskabsaftaler i 2020, mens EBITDA fra eksisterende partnerskaber forventes at ligge på 1,6 mia. kr. I 2021 forventes EBITDA fra eksisterende partnerskaber at være tæt på nul.I 2020 frasolgte vi vores danske eldistributions-, privatkunde- og udendørsbelysningsforretning, hvilket bidrog med 0,9 mia. kr. til EBITDA i 2020.Retningsgivende indtjeningsudvikling for forretningsområderneIndtjeningen i Offshore (eksklusive nye partnerskabsaftaler) forventes at være lavere end i 2020. Indtjeningen forventes også at være lavere end i 2020, når der justeres for den ikke-tilbagevendende indtjening fra eksisterende partnerskaber i 2020 (ca. 1,6 mia. kr.) og den positive effekt (ca. 1 mia. kr.) af den ophørte rapportering i henhold til business performance-princippet i 2021 (se nedenfor). Den positive effekt på driftsindtjeningen, der skyldes modtagelsen af CfD’er for de sidste 400 MW på havvindmølleparken Hornsea 1 fra april samt helårseffekten af Borssele 1 & 2 fratrukket reduktion i site-indtjeningen fra det antagede delvise frasalg, vil blive mere end modsvaret af en række negative effekter. I 2021 forventer vi en stigning i udgiftsførte projektudviklingsomkostninger, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger relateret til havvindmølleparkerne Greater Changhua 1 & 2a og Hornsea 2, inden produktionen påbegyndes i 2022, højere TNUoS-afgifter og lavere indtjening fra Horns Rev 2, hvis støtte bortfaldt i oktober 2020. Endelig var vindhastigheden i 2020 højere end normalt, hvilket udgør den største negative påvirkning i forhold til sidste år.Indtjeningen i Onshore forventes at være højere end i 2020 som følge af øget indtjening fra nyligt idriftsatte vindmølleparker og solcelleanlæg fratrukket en reduktion i site-indtjeningen fra det mulige delvise frasalg af vores solenergiportefølje. Den øgede driftsindtjening vil blive delvist modsvaret af højere omkostninger vedrørende den strategiske ekspansion af forretningen og en negativ effekt af indregningen af derivater i forhold til sidste år.Indtjeningen i Markets & Bioenergy (eksklusive den frasolgte danske eldistributions-, privatkunde- og udendørsbelysningsforretning) forventes at være lavere end i 2020. De positive effekter af revurderingen af gaslagre forårsaget af de stigende gaspriser, især i fjerde kvartal 2020, forventes delvist at blive reverseret i 2021.Vi stopper med at rapportere ifølge business performance-princippet fra 2021Fra 2021 vil vi i vores finansielle rapportering ikke længere anvende det supplerende business performance-princip, men kun rapportere på baggrund af IFRS. Det sikrer en enklere rapportering, og at vi overholder fremtidige rapporteringskrav.Overgangen medfører, at markedsværdien af vores business performance-afdækninger (vedrørende råvarer og tilhørende valutaer), der er udskudt til senere indregning ved udgangen af 2020, bortfalder, da den allerede er indregnet i resultatopgørelsen i henhold til IFRS.I 2021 forventes vores EBITDA i henhold til IFRS at være ca. 1 mia. kr. højere, end hvis vi havde fortsat med at rapportere i henhold til business performance-princippet. Hovedparten heraf vedrører indtjening fra Offshore sites.Ørsted offentliggør sin årsrapport for 2020 den 3. februar 2021. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:Media Relations
Martin Barlebo
99 55 95 52
Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted topper i 2020 Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.120 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Koncernen havde i 2019 en omsætning på DKK 67,8 mia. (EUR 9,1 mia.). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter. Vedhæftet fil12JAN2020_Koncernmeddelelse_Ørsted leverer over den udmeldte guidance

Disclaimer & Cookie Notice

Welcome to GOLDEA services for Professionals

Before you continue, please confirm the following:

Professional advisers only

I am a professional adviser and would like to visit the GOLDEA CAPITAL for Professionals website.

Important Notice for Investors:

The services and products offered by Goldalea Capital Ltd. are intended exclusively for professional market participants as defined by applicable laws and regulations. This typically includes institutional investors, qualified investors, and high-net-worth individuals who have sufficient knowledge, experience, resources, and independence to assess the risks of trading on their own.

No Investment Advice:

The information, analyses, and market data provided are for general information purposes only and do not constitute individual investment advice. They should not be construed as a basis for investment decisions and do not take into account the specific investment objectives, financial situation, or individual needs of any recipient.

High Risks:

Trading in financial instruments is associated with significant risks and may result in the complete loss of the invested capital. Goldalea Capital Ltd. accepts no liability for losses incurred as a result of the use of the information provided or the execution of transactions.

Sole Responsibility:

The decision to invest or not to invest is solely the responsibility of the investor. Investors should obtain comprehensive information about the risks involved before making any investment decision and, if necessary, seek independent advice.

No Guarantees:

Goldalea Capital Ltd. makes no warranties or representations as to the accuracy, completeness, or timeliness of the information provided. Markets are subject to constant change, and past performance is not a reliable indicator of future results.

Regional Restrictions:

The services offered by Goldalea Capital Ltd. may not be available to all persons or in all countries. It is the responsibility of the investor to ensure that they are authorized to use the services offered.

Please note: This disclaimer is for general information purposes only and does not replace individual legal or tax advice.