Ledelsesændring i administrationsselskabet Nordea Funds Ltd.
I forlængelse af børsmeddelelsen den 30. juni 2021, hvori det blev oplyst, at Henrika Vikman har besluttet at forlade sin stilling som CEO for Nordea Funds Ltd., der er administrationsselskab for Investeringsforeningen Nordea Invest, kan det oplyses, at der er fundet en ny CEO for Nordea Funds Ltd.
Tanja Eronen vil tiltræde som CEO i Nordea Funds Ltd. pr. den 1. november 2021. Tanja Eronen er en erfaren leder indenfor wealth management og capital markets og har arbejdet for Nordea i 14 år.
Gennem sin filialstruktur administrerer Nordea Funds Ltd over 240 fonde registreret i Sverige, Finland, Danmark og Norge. Selskabet er gennem sin administration af fondene en af Nordens største målt på formue under forvaltning (144 milliarder euro).
Med venlig hilsen
Nordea Funds Ltd.
For yderligere information:
Filialbestyrer Rasmus Eske Bruun, Nordea Funds Management filial af Nordea Funds Oy