Forventede udbyttesatser for regnskabsåret 2019 i Investeringsforeningen PFA Invest

Vi har beregnet forventede udbytter for regnskabsåret 2019 på baggrund af foreløbige regnskabstal. Beregningerne er baseret på data pr. 9. december 2019. De forventede udbytter i Investeringsforeningen PFA Invest er foreløbige og kan ændre sig indtil der foreligger et endeligt årsregnskab for 2019. De endelige udbytter vil blive fremlagt til godkendelse på foreningens generalforsamling.For et investeringsbevis i en udbyttebetalende afdeling, består det samlede afkast af to elementer: Kursændringen, som udgør det, investeringen er vokset eller faldet med i en given periode, samt investeringsbevisets udbytte. Mens investor først får del i værdien af kursændringen, når investeringsbeviset sælges, så udbetales investeringsbevisets udbytte løbende.Udbyttet er den del af en afdelings afkast, der løbende udbetales til investorerne. Det sker som regel hvert år i løbet af første kvartal.Det er regler i skattelovgivningen, der afgør, hvor stor en del af afkastet, der skal udbetales som udbytte. Investeringsforeningen kan derfor ikke selv bestemme, om og hvor meget, den vil udbetale i udbytte. Investor kan læse mere om beregningen af udbytter på investeringsforeningens hjemmeside: https://pfainvest.dk/forside/vaerktoejer/udbytteberegner/. Der kan også findes yderligere spørgsmål og svar om udbytter her https://pfainvest.dk/forside/pfa-invest/faq/.Med venlig hilsenPFA Asset Management
