Tryg ’bedste virksomhed’ og ’bedste Investor Relations Officer’ i Norden i den årlige Regi undersøgelse
I den årlige undersøgelse udarbejdet af det svenske konsulenthus, Regi, har mere en 250 analytikere vurderet nordiske børsnoterede selskaber baseret på 23 forskellige parametre inklusive kvaliteten af kvartals- og årsrapporter, investorpræsentationer, hjemmeside, topledelsens troværdighed og overordnet dialog med investorerne.I undersøgelsen blev Tryg kåret som ”best company overall” i både Danmark og Norden, mens Trygs IRO (Investor Relations Officer), Gianandrea Roberti, også blev kåret som ”best IRO” i Danmark og Norden. Det er andet år i træk at Tryg vinder begge kategorier.– ‘Vi er rigtig glade for den flotte placering, når det gælder investor relations. Det er meget vigtigt for børsnoterede selskaber at have en god og indgående dialog med aktieanalytikere, som hjælper med at forme en korrekt og detaljeret forståelse af virksomheden’, siger Barbara Plucnar Jensen, koncernfinansdirektør i Tryg.Regi-undersøgelsen er blevet publiceret for 22. år i træk og er en af de mest dybdegående undersøgelser indenfor investor relations i det nordiske marked.
Vedhæftet fil2019_Tryg bedste virksomhed og bedste Investor Relations Officer i Norden i den årlige Regi undersøgelse