Skip to main content

Kvartalsmeddelelse for 3. kvartal 2020

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S
Cvr.nr. 83 93 34 10
Brøndby, den 19. november 2020SELSKABSMEDDELELSE NR. 18/2020Kvartalsmeddelelse for 3. kvartal 20203. kvartal 2020Brøndby IF meddelte i selskabsmeddelelse 17/2019, at selskabet for 2020 og fremadrettet vil udsende kvartalsmeddelelser for 1. og 3. kvartal i stedet for delårsrapporter. Væsentlige begivenheder
Brøndby IF har i 3. kvartal fulgt den strategiske plan ledelsen har lagt. Den globale COVID-19-pandemi har i 3. kvartal fortsat haft en markant påvirkning på Brøndby IF’s aktiviteter og forventes fortsat at have en effekt i 4. kvartal 2020 og videre ind i 2021.
Brøndby IF har i 3. kvartal spillet to hjemmekampe, og de blev afviklet med tilskuerrestriktioner.  Hjælpepakken, som giver adgang til kompensation for aflyste eller udskudte arrangementer, vil kompensere en del af de indtægter Brøndby IF mister som følge af COVID-19-restriktioner. Trods omfattende protokoller og store investeringer i sikker afvikling af 3F Superligakampene pålagde regeringen ved udgangen af 3. kvartal nye skærpede restriktioner, der reelt forhindrede Brøndby IF i at afvikle kampe med mere end 225 tilskuere på Brøndby Stadion, ligesom der er restriktioner, der voldsomt begrænser møde, konference og event-markedet p.t. Disse restriktioner og påbud har store negative økonomiske konsekvenser for forretningen og med manglende klarhed over, hvornår de omfattende restriktioner bliver fjernet, var Brøndby IF i 3. kvartal nødsaget til at tilpasse organisationen og som direkte konsekvens nedlægge seks stillinger for samlet at nedbringe personaleomkostningerne.Kommercielle tiltag
Brøndby IF har i 3. kvartal eksekveret på den kommercielle strategi og har derudover iværksat en række tiltag, der giver fans mulighed for at sikre klubben og dens partnere omsætning på baggrund af regeringens tilskuerrestriktioner.
34.369 Aldrig Alene-trøjer ankommet og sendt afsted
Aldrig Alene-trøjerne blev leveret til fans i 3. kvartal og den hurtigst sælgende Brøndby-trøje i historien blev den hurtigst ekspederede trøje i klubbens historie. De 34.369 trøjer blev på en eftermiddag pakket af en lille hær af frivillige og sendt ud til de mange fans, der havde sikret sig trøjen.
Legende-kamp skubbet til 2021
Tilbage i maj tog de to Brøndby IF-legender Daniel Agger og Thomas Kahlenberg initiativ til en velgørenhedskamp på Brøndby Stadion under overskriften ’Fodbold mod Corona’, hvor overskuddet går til Brøndby IF og Læger uden Grænser. Kampen vil blive spillet på Brøndby Stadion, men først når regeringen igen tillader fuld kapacitet. Med regeringens udmeldinger i 3. kvartal, om at regeringen fastholder en voldsomt begrænset tilskuerkapacitet, besluttede Daniel Agger og Thomas Kahlenberg sammen med Brøndby IF at skubbe velgørenhedskampen til foråret/sommeren 2021.
Ny hjemmebanetrøje præsenteret
Brøndby IF lancerede i 3. kvartal ny hjemmebanetrøje. Brøndby IF og Arbejdernes Landsbank, der er hovedpartner indtil 31. december 2020, gav pladsen på trøjen til Red Barnet frem til årsskiftet. Udover den massive eksponering, som følger med at komme på brystet af Brøndby IF, donerer Brøndby IF og Arbejdernes Landsbank 20 kroner til Red Barnet for hver solgt trøje.
Sportslig status
Efterårets transfervindue var forlænget fra 31. august til 5. oktober. De gennemførte transfers i 3. kvartal er i tråd med den strategiske retning i den sportslige sektor med en reduktion og optimering af lønomkostninger sammenlignet med 2019 samt at skabe en konkurrencedygtig spillertrup med videresalgspotentiale. Simon Tibbling skiftede til hollandsk fodbold, mens Rezan Corlu vendte retur til Brøndby IF efter et succesfuldt lejeophold i Lyngby BK. Kontrakten med målmand Michael Tørnes blev forlænget i et år frem til sommeren 2021, mens angriberen Ante Erceg og forsvarsspilleren Jens Martin Gammelby blev udlejet resten af sæsonen til hhv. kroatiske NK Osijek og Lyngby BK. Derudover skrev Brøndby IF en 4-årig kontrakt med den serbiske angriber Andrija Pavlovic, der tog skiftet fra østrigske Rapid Wien til Brøndby IF.
Sæsonen 2020/21 startede flot pointmæssigt, hvor Brøndby IF tog tre sejre i de første tre runder, blandt andet med en Derby-sejr i Parken, hvor Brøndby IF vandt 2-1 på mål af Jesper ’Jobbe’ Lindstrøm og Sigurd Rosted.Risici
Som en konsekvens af COVID-19 har Brøndby IF oplevet en ændring i selskabets risici:
Makroøkonomiske risici
De samfundsmæssige konsekvenser af COVID-19 kan medføre at Brøndby IF på kort og mellemlang sigt kan opleve faldende indtægter inden for selskabets kerneområder.
Kreditrisici
Brøndby IF har oplevet en øget risiko vedrørende selskabets tilgodehavender som følge af COVID-19. Indtil offentliggørelse af denne meddelelse er der ikke konstateret væsentlige tab på tilgodehavender i 2020.
Likviditetsrisici
Ledelsen vil i den kommende periode fortsat vurdere behovet for yderligere at styrke det nuværende likviditetsberedskab med henblik på at sikre, at der under de vilkår, der følger af COVID-19-situationen, er tilstrækkelig likviditet til at gennemføre Brøndby IF’s aktivitet og strategi. Brøndby IF havde per 30. september 2020 24,1 mio. kr. i likvide midler samt yderligere adgang til en kreditfacilitet hos selskabets bankforbindelse på 10 mio. kr. Brøndby IF havde per 30. september 2020 ingen rentebærende gæld.
Væsentlige begivenheder efter 3. kvartals afslutningRestriktioner og hjælpepakker forlænget
I oktober forlængede regeringen de indtil da gældende restriktioner og påbud, som på Brøndby Stadion begrænser tilskuerkapaciteten til 225 tilskuere, frem til 2. januar 2021, ligesom der blev indgået en bred politisk aftale, der forlængede kompensations- og garantiordningerne frem til og med 31. januar 2021. 
Ny hovedpartner fra årsskiftet
Brøndby IF offentliggjorde 12. november, at Booztlet.com, det officielle outlet fra Nordens største e-handelsplatform for mode og livsstil, Boozt.com, træder ind som ny hovedpartner per 1. januar 2021, når aftalen med Arbejdernes Landsbank udløber. Aftalen løber i et halvt år, og Booztlet.com kommer på fronten af trøjerne hos såvel Brøndby IF’s Superliga-mandskab samt Brøndby IF’s elitekvindehold.
Landsholdsspiller skifter til Brøndby IF
På det forlængede transfervindues sidste dag skrev Brøndby IF en 4-årig kontrakt med den paraguayanske venstreback Blas Riveros. Den 22-årige landsholdsspiller fra Paraguay tog skiftet fra FC Basel, hvor han har spillet de seneste fire sæsoner.
Forventninger til året
I selskabsmeddelelse nr. 17/2020 nedjusterede Brøndby IF forventningerne til 2020 til et resultat før skat i spændet -25 mio. kr. til –40 mio. kr. mod tidligere forventninger om et resultat før skat i niveauet -20 mio. kr. til -30 mio. kr.
Brøndby IF kan præcisere det udmeldte spænd, da man nu forventer et 2020 resultat før skat i niveauet -25 mio. kr. til -35 mio. kr.Brøndby IF’s omsætnings- og resultatforventning for 2020 er behæftet med usikkerhed og vil i den resterende del af året fortsat være væsentlig påvirket af bl.a. regeringens fortsatte restriktioner og påbud samt relaterede hjælpepakker ift. til COVID-19 samt de sportslige præstationer.Med venlig hilsen,Brøndby IF
Ole Palmå
Administrerende direktør
Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Ole Palmå på telefon 43 63 08 10.
Vedhæftet filFBM nr 18 2020 Brondby IF – Kvartalsmeddelelse for 3.kvartal 2020

Disclaimer & Cookie Notice

Welcome to GOLDEA services for Professionals

Before you continue, please confirm the following:

Professional advisers only

I am a professional adviser and would like to visit the GOLDEA CAPITAL for Professionals website.

Cookie Notice

We use cookies to improve your experience on our website

Information we collect about your use of Goldea Capital website

Goldea Capital website collects personal data about visitors to its website.

When someone visits our websites, we use a third party service, Google Analytics, to collect standard internet log information (such as IP address and type of browser they’re using) and details of visitor behavior patterns. We do this to allow us to keep track of the number of visitors to the various parts of the sites and understand how our website is used. We do not make any attempt to find out the identities or nature of those visiting our websites. We won’t share your information with any other organizations for marketing, market research or commercial purposes and we don’t pass on your details to other websites.

Use of cookies
Cookies are small text files that are placed on your computer or other device by websites that you visit. They are widely used to make websites work, or work more efficiently, as well as to provide information to the owners of the site.