Resultatforventning for 2020 og udbytte suspenderes

SELSKABSMEDDELELSEMeddelelse nr. 2/2020 Fjerritslev, 20. marts 2020Resultatforventning for 2020 og udbytte suspenderesPå grund af det aktuelle udbrud af COVID-19 og de økonomiske følger heraf, suspenderer Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S den hidtidige udmelding om omsætningsniveauet og resultatet for regnskabsåret 2020. Tidligere var forventningen en omsætningsvækst i niveauet 5-10% samt et resultat i niveauet 11 – 16 mio. kr. før skat.Migatronic har i årets to første måneder haft vækst i forhold til 2019. Som følge af COVID-19 forventer vi imidlertid at se en negativ effekt i markedet i de kommende måneder. Da situationen ændrer sig hurtigt fra dag til dag på mange markeder, er vi i øjeblikket ikke i stand til præcist at vurdere, hvor stor denne effekt vil blive, herunder heller ikke hvor længe det forventede midlertidige fald i markedet vil vare, og vi trækker derfor vores forventninger til 2020 tilbage, indtil vi har et klarere billede af markedsudviklingen.Set i lyset af den usikre situation, som følge af COVID-19, har bestyrelsen besluttet, at det vil være finansielt fornuftigt at indstille til generalforsamlingen, at udbyttebetalingen på kr. 6,00 pr. aktie, som foreslået i årsregnskabet for 2019, ændres til kr. 0 pr. aktie.
Med venlig hilsenSvejsemaskinefabrikken
MIGATRONIC A/SNiels Jørn Jakobsen
Adm. direktør
Eventuelle spørgsmål omkring meddelelsen kan rettes til:
Adm. direktør Niels Jørn Jakobsen, telefon 96 500 600.
Vedhæftet filMed nr. 2-20 Forventninger 2020